Date

26 feb 2023
Udløbet

Time

14:00 - 16:30

Hans Knudsens Jumpband (Generalforsamling kl. 13.00)

Hans Knudsens Jump Band har etableret sig på den danske musikscene som et af landets mest populære bands. Et enormt drive og medrivende spillehumør er orkestrets kendetegn.

Der bliver ikke fedtet med tingene i det alsidige repertoire. Med rødderne godt forankret i New Orleans-traditionen, bydes der på en ‘gumbo’ af jazz, jump, rhythm-and-blues, boogie-woogie, rock, soul og egne kompositioner. Alt spillet med en personlig og råswingende sound.

Hans Knudsens bluesprægede piano/sang, i samspil med Hans Leonardo Pedersens kraftfulde saxer, Jens Sølunds melodiske basspil og Henrik Simonsens solide trommespil, skaber en enestående rytmisk helhed. Alle fire musikere i Jumpbandet har i årevis hørt til eliten på den danske musikscene.

Husk: Generalforsamling kl. 13.00 (deltagelse kun med gyldigt medlemsbevis)